Unge naturfotografer udstiller

06-12-2019

13 unge fotografer udstiller på Hanstholm Fyr. De har hver udvalgt 1-2 billeder fra en weekend i Nationalpark Thy til udstillingen.

Warm-up tur

Warm-up turen foregik på shelterpladsen i Tvorup Plantage d. 30. august til d. 1. september 2019. Bålhygge, kameratips og naturoplevelser var på skemaet for de unge naturfotografer. Forgraferne brugte deres weekend på at besøge forskellige lokaliteter i Nationalpark Thy og årets tema var Nationalparkens sjæl. Warm-up turen er resultatet af et samarbejde mellem nationalpark Thy og Fotofestival.

Kundskab og fællesskab

Det er fedt, hvordan man sammen har fokus på at lære noget fra og til hinanden.” – siger én af deltagerne, som også var med sidste år.

Vi prøver med denne tur at skabe et inkluderende fællesskab for unge spirende fotografer. Vi håber selvfølgelig på, at de unge deltagere kan give et nyt, kreativt perspektiv på naturfotografering i Danmark, og at de får mulighed for at skabe et fællesskab omkring en aktivitet, som ellers ofte foregår alene i naturen. Nationalpark Thy samarbejder med Fotofestival om Warm-up turen, for at øge de unges forhold til og viden om nationalparken.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Det Nordatlantiske Fyr, Nationalpark Thy og KANT Festival.

Det Nordatlantiske Fyr holder, såvidt det er muligt, udstillingen åben i de tidsrum, hvor der er adgang til fyrtårnet, hvilket vil sige alle dage fra kl. 9 til solnedgang. Der kan dog være undtagelser grundet vejret, bemanding eller andre aktiviteter på stedet. Ved åbning efter aftale bedes I kontakte daglig leder Marie Louise Klitgaard Nielsen på