Har du lyst til at arbejde i Nationalpark Thy? Vi søger nu en projektkoordinator.
31-10-2022Elsker du vild natur og brænder for at medvirke til, at Nationalpark Thys mageløse og storslåede natur bidrager yderligere til en bæredygtig udvikling i lokalområdet? Har du samtidig sans for planlægning og administration? Så har vi måske en spændende stilling til dig.

Så har vi en spændende stilling som projektkoordinator i Nationalpark Thy til dig.
I nationalparkens sekretariat skal du bidrage til at professionalisere arbejdet yderligere, samt koordinere mindre projekter i tæt samarbejde med en række interessenter.
Nationalpark Thy er skabt af havet, vinden, sandet og saltet. Her i det nordvestligste Danmark findes et enestående og vildt naturområde, som vi i fællesskab skal værne om og udvikle. Vores arbejde i nationalparksekretariatet tager udgangspunkt i seksårige nationalparkplaner. Den tredje nationalparkplan træder i kraft pr. 1. januar 2023 og dækker til og med 2028.
Arbejdsstedet er Nationalparkcenter Thy, Vesterhavsgade 168, Nr. Vorupør, 7700 Thisted.
Stillingen er fast og som udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Det vil være muligt at imødekomme ønske om nedsat tid, samt mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Vi forventer, at du kan starte i stillingen den 1. januar 2023.
Læs meget mere og ansøg stillingen via dette link. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 13/11-2022
Vi forventer at holde samtaler den 23. november 2022.
Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte
Else Østergaard Andersen på tlf. 2222 1666