Foredrag om edderkopper i Nationalpark Thy

25-05-2022

Kom med til et spændende foredrag med aftenens "spinddoktor" biolog Søren Toft fra Aarhus Universitet.

Edderkopper findes alle vegne, fra arktisk fjeldmark, over tropisk regnskov til et kosteskab i Bedsted. 5000 arter findes der af de ottebenede spindler - heraf 500 i Danmark. Mindst én af dem, juvelmyre-edderkop, findes kun i Nationalpark Thy.
Kom og hør om juvelmyre-edderkoppen og de andre sjældne og specialiserede edderkoppearter, der findes i nationalparkens habitater- Og om hvordan invasionen af rynket rose i klitterne har påvirket deres levevilkår - og den effekt, det giver, når roserne nu ryddes.
Aftenens oplægsholder er biolog Søren Toft, som er en af landets førende edderkoppeeksperter der har et unikt kendskab til edderkopper netop i Nationalpark Thy.
Tid: onsdag d.8 juni 2022 19:30
Sted: Nationalparkcenter Thy, Vesterhavsgade 168, Vorupør
7700 Thisted
Gratis entré og alle er velkommen