Mangfoldighed i landskabet skaber biologisk mangfoldighed

Naturen har godt af dynamik. Den kan skabes på flere måder. Artiklen er oprindeligt bragt i samarbejde med Nordjyske FRIII den 1. januar 2021.

Over de seneste mange årtier er klitlandskaberne langs vestkysten blevet mere stabile og ensformige. Klitterne gror til i bl.a. hjælme, og de åbne sandflader forsvinder. I takt med, at klitterne gror til, forringes levestederne for en lang række arter, som er specialiseret i at leve på de åbne sandflader. Et stabilt og ensformigt klitlandskab indeholder færre arter sammenlignet med et mere varieret klitlandskab.

Et andet problem i klitterne er den invasive art rynket rose eller hyben, som den også kaldes, som breder sig voldsomt på bekostning af hjemmehørende arter, som ikke er så aggressive i deres vækst. Specielt Naturstyrelsen har gjort en stor indsats for at bekæmpe rynket rose, og de er kommet frem til, at en effektiv metode til bekæmpelse af rynket rose er nedgravning af planten. Denne metode er effektiv og har den sidegevinst, at den skaber store åbne sandflader. BINGO – vi får bekæmpet en uønsket art samtidig med nye levesteder for en lang række arter, som er i tilbagegang.

At grave i klitterne er en blandt flere måder at skabe dynamik på

Et netop afsluttet forskningsprojekt udført af Søren Toft - professor emeritus ved Aarhus Universitet, har undersøgt bekæmpelse af rynket roses effekt på mangfoldigheden af edderkopper i de behandlede områder. Tallene er ikke til at tage fejl af. De åbne sandflader, som efterlades efter maskinernes hærgen, har en positiv effekt på antallet af arter af edderkopper i området. Det er ikke fordi, de bare sandflader indeholder flere arter end de tilgroede arealer, men de indeholder arter, som ikke findes blandt hjælmen og marhalmen. Igen er det variationen i landskabet, der giver større mangfoldighed blandt arter. Faktisk konkluderer Søren Toft, at man bør foretage disse indgreb i klitterne, også selvom der ikke er rynket rose at bekæmpe. Blot for at få genskabt noget af den dynamik, som er gået tabt.

Hjælp fra store, planteædende dyr

En anden metode, som er meget fremme i medierne i tiden, er afgræsning med store planteædere som heste, køer, bisoner m.m. De store planteædere er med til at lave et forskelligartet landskab, hvor nogle områder er helt nedgræssede, andre steder har langt græs, og tredje steder har åbne sandflader som opstår ved slid fra dyrene. Ved hjælp fra noget så simpelt som græssende dyr, kan der altså blive skabt en natur, som har mange forskellige levesteder for mange forskellige arter - lige fra planter til insekter og fugle.

Afgræsning året rundt i Nationalpark Thy

I Nationalpark Thy ønsker vi at undersøge effekten af disse store planteædere på biodiversiteten, derfor gennemfører vi et projekt i samarbejde med Naturstyrelsen, hvor et 220 ha. stort areal vil blive afgræsset året rundt, og hvor der vil blive foretaget en grundig undersøgelse af græsningens påvirkning på en lang række arter.

15. Juni Fonden har bevilliget et stort beløb til projektet, så man kan få en solid viden om effekten på forskellige artsgrupper. Det er nemlig ikke blot edderkopper, som nyder godt af de åbne sandflader, også krybdyr, insekter og fugle har gavn af det bare sand.

Betydning for hele fødekæden

Markfirbenet er afhængig af sand for at kunne formere sig, den lægger nemlig sine æg i det varme sand, hvor solen kan udruge æggene.

Markfirbenet har en anden fordel af det mere varierede landskab, da der er flere insekter, som den kan æde. Blandt disse insekter er der bl.a. den grønne sandspringer, som man ofte støder på, når man er på en solbeskinnet gåtur i klitterne. Også denne art er total afhængig af områder uden vegetation, den er nemlig meget varmekrævende og skal derfor bruge det varme sand for at få energi til bl.a. at gå på jagt.

Grøn sandspringer er altså en jæger, som bliver jaget af markfirben, men også markfirbenet skal passe på. Den bliver nemlig jaget af flere forskellige fuglearter, som nyder godt af de åbne sandflader, hvor byttedyrene ikke kan gemme sig. Her kan nævnes tårnfalk, ugler og selv rødrygget tornskade kan finde på at tage et firben i ny og næ.

De åbne sandflader og det varierede landskab er altså ikke blot en fordel for små dyr som edderkopper og insekter, det påvirker hele fødekæden, og giver derfor en markant øget biodiversitet. Derfor bliver det spændende at se, hvilken effekt afgræsningen af hederne og klitterne langs vestkysten kommer til at have i de kommende år. Håbet er naturligvis, at der vil genopstå dynamik, at der kommer flere blomster og de dertilhørende insekter og at artsrigdommen i området stiger.