Royalt besøg til Nationalparkcenter Thy

29-06-2021

H. M. Dronningen skal under sit sensommertogt opleve Nationalparkcenter Thy d. 30. august 2021.

H. M. Dronningen vil besøge det nye Nationalparkcenter Thy under sit sensommertogt

Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj i Hanstholm Havn d. 30. august kl. 10:00. Her vil der være mulighed for at byde Dronningen velkommen til Thy inden en officiel modtagelse på Bunkermuseum Hanstholm.

Flere stop i Nationalpark Thy

Dronningen vil under sit travle program gøre flere stop i og ved Nationalpark Thy. Hendes majestæt skal se Hanstholm Fyr og på en mindre spadsertur i området, hvor hun fra stenalderhavskrænten kan nyde udsigten over Hanstholm Vildtreservats storslåde klithede. Sammen med indbudte gæster vil hun opleve det nybyggede Nationalparkcenter Thy, som rummer en udstilling om områdets landskabsdannelse, dyre- og plantelivet på klitheden og nationalparkens seværdigheder.    

Under besøget i Thy skal Dronningen også til Thy Whisy Destilleri på Gyrup Gård, til Cold Hawaii Inland og se wakeboardere samt se den nye auktionshal på Hanstholm Havn.

Du kan opleve Nationalparkcenter Thy allerede nu

Nationalparkcenter Thy i Nr. Vorupør har i sommerhalvåret åben hver dag kl. 10:00-17:00. Her byder nationalparkens frivillige velkommen og viser rundt i udstillingen.

Else Østergaard Andersen

Title: Leder
Phone: 22 22 16 66