Lodbjerg Fyr vedligeholdes og tårnet og udstillingen lukkes i en periode

04-12-2020

Lodbjerg Fyr vedligeholdes og adgangen til tårnet og udstilling lukkes derfor i en periode.

Lodbjerg Fyr, foto: Torben Hedegaard

På Lodbjerg Fyr skal der laves et nyt kloakeringsanlæg og tårnet skal kalkes indvendig, toiletterne skal males og gulvene i rundbuegangen skal udbedres. Det betyder, at adgangen til tårnet lukkes fra mandag d. 14. december og frem til jul og igen efter jul. Det forventes, at der vil være adgang til tårnet mellem jul og nytår. Udstilling og rundbuegange vil forventeligt være lukket frem til d. 27. december.  

Toiletter og Hønsehuset vil som udgangspunkt fortsat være åbne, men grundet arbejdet kan der lejlighedvist og i kortere periode være behov for at lukke af. I så fald vil det fremgå af afspærring på stedet.

Hvis man gerne vil nyde udsigten over klitlandskabet kan et alternativ til tårnet være, at gå ned til den bagerste ende af shelterpladsen, fortsætte op gennem træerne og ud i det åbne, hvorfra der er en fantastisk udsigt.