Info-arrangementer om frivillighed i Nationalpark Thy

22-01-2020
Eva tager imod gæster i kaffestuen ved Lodbjerg Fyr

 

Spekulerer du på, hvad det vil sige at være frivillig i Nationalpark Thy? Alle interesserede inviteres til informationsarrangementer enten:

- den 4/2 kl. 10, Kirkevej 9, 7760 Hurup (i kælderen), eller

- den 5/2 kl. 19, Vesterhavsgade 13, Nr. Vorupør, 7700 Thisted

Her bliver der mulighed for at høre generelt om frivillighed i Nationalpark Thy og – allervigtigst – for at snakke med nuværende frivillige og høre lidt nærmere om, hvad opgaverne går ud på. Der bliver serveret kaffe/te og en lille bid brød til møderne.

Tilmelding til frivilligkoordinator, Charlotte Katholm, per e-mail: Obfuscated Email eller telefon: 20 91 62 04 senest søndag den 2. februar.

Frivilligaktiviteterne i nationalparken er meget mangeartede - nogle frivillige formidler om naturen og kulturen i nationalparken, andre er værter i kaffestuen ved Lodbjerg Fyr, nogle varetager forskellige slags naturpleje, mens andre igen hjælper folk til at opleve naturen enten til fods eller på cykel.

 

Og vil du vide endnu mere …

Udover informationsarrangementerne afholdes der fire basiskurser om Nationalpark Thy hhv. 25/2, 26/2, 10/3 og 24/4. Kurserne, der kommer omkring emner som værtsskab, færdsel i nationalparken og naturen i området, er målrettet nye frivillige, formidlere og kommende formidlingspartnere.

Man kan deltage i basiskurserne uden at deltage i informationsarrangementerne, og omvendt. Læs mere om basiskursernes indhold og om tilmelding på https://nationalparkthy.dk/udvikling-og-samarbejde/nationalparkskolen/ eller tag fat i Bo Immersen på 72 54 15 05.