Nu kan du ansøge om at bruge nationalparkens logo på produkter fra Nationalpark Thy

07-10-2019

Årets ansøgningsrunde er nu åben for at søge om tilladelse til at bruge Nationalpark Thys logo på produkter fra nationalparken.

Vil du gerne bruge Nationalpark Thys logo på dine produkter? 

Hvis du producerer fødevarer eller non-food-produkter med råvarer fra Nationalpark Thy, har du mulighed for at søge om at bruge nationalparkens logo på dine produkter. 

På nationalparkens hjemmeside http://nationalparkthy.dk/udvikling-og-samarbejde/partnerskab/ kan du læse mere om de kriterier, produkterne skal leve op til. Her finder du også det ansøgningsskema, der skal bruges når du søger. 

I ansøgningen skal du bl.a. beskrive, hvilke produkter, du ønsker at bruge logoet på, samt hvordan de lever op til kriterierne. 

Ansøgningsfristen er 1. november. 

Nærmere oplysninger kan fås hos Martin Blirup, tlf. 72 54 15 08.