Ny undersøgelse om laver sætter Nationalpark Thy på verdenskortet

12-03-2018

Med fundet af ikke mindre end 215 - for området - nye laver findes godt 365 forskellige arter af lav i Nationalpark Thy. Det betyder, at en tredjedel af alle danske arter af lav vokser i nationalparken.

Netop nu kan du se bægerlaverne stå med deres røde apothecier (frugtlegemer) Foto: Ulrik Søchting

I Nationalpark Thy arbejdes der hele tiden på at lære mere om naturen omkring os, og hvordan vi bedst passer på den i dag og i fremtiden. Naturen har det bedst med mangfoldighed. Og her i Thy er der plads til, at et væld af små og store dyr, træer, planter, mosser og laver kan leve side om side og med hinanden.

Lav dannes ved et fint samliv – eller symbiose - mellem svampe og alger eller bakterier. Og de kan gro steder, hvor intet andet kan, fordi de får energi ved fotosyntese og henter vand fra luften.

Derfor har forskere i to år ledt efter og kigget nærmere på nationalparkens laver. Bedst kendt er nok rensdyrlav, som mange af os bruger som bund i juledekorationen.

Før undersøgelsen kendte man til 150 forskellige laver i Nationalpark Thy, men nu er der altså registreret 365. Og ikke mindre end 140 hører under kategorien af særligt beskyttede arter, fordi de er i fare for at blive udryddet – de såkaldte rødlistede arter. Seks af dem troede man ikke længere voksede i Danmark. Og nogle arter er ikke tidligere fundet i Danmark.

Sjældne arter på internationalt niveau
Undersøgelsen viste, at nationalparkens grå/grønne klitter er særlig vigtig for laverne. Her findes nemlig rigtig mange forskellige typer af laver. Og her gemte sig også flest sjældne arter, hvorfor netop denne klittype er særdeles værdifuld og markerer sig på internationalt niveau for laver.

Plantagerne indgik også i undersøgelsen, og her opdagede man, at langt flere laver vokser på løvtræerne end på nåletræerne. Især eg, bøg og birk var populære hos laverne.

Også på stendiget ved Lodbjerg Kirkegård gror mange laver. Og overraskende finder man her mange truede arter, selvom diget ikke er naturligt – men skabt af mennesker. I det hele taget er artsrigdommen her utrolig stor.

Sand og dynamik er godt for naturen i Nationalpark Thy
Den nye viden skal nu omsættes til praksis, så der skabes endnu bedre levevilkår for laverne i Nationalpark Thy. Målsætningen er, at der i fremtiden skal være mindst det samme antal laver - og gerne endnu flere.

I rapporten anbefales det bl.a.:

  • At klitterne skal være dynamiske. Det kan hjælpes på vej ved at lade dyr græsse på klitterne. Eller afbrænding, hvor ilden brænder lyng og marhalm af, så sandet blotlægges, mens nye skud spirer frem. Laver vokser nemlig godt på sand.
  • At træer og buske ikke skal vokse alt for tæt og godt på klitterne, fordi de skygger og skaber et humuslag, som betyder mindre blottet sand. I Nationalpark Thy er der især udfordring med rynket rose og andre invasive arter som fx sitka-gran.
  • At have flere kalksten af en god størrelse, fordi en række sjældne laver vokser godt på kalkoverdrev - som i øvrigt også er en sjælden naturtype i Danmark.
  • At passe ekstra godt på gruppen af rigbarkstræer. Det er fx ask, ahorn, elm, bævreasp, hyld og lind.
  • At have færre plantager med nåletræer - og i stedet mere løvskov eller klithede. Også gerne urørt løvskov.

Heldigvis går undersøgelsens anbefalinger fint i spænd med nationalparkens øvrige naturforvaltning. Derfor vil indsatserne for laver også give bedre vilkår for en lang række andre arter i Nationalpark Thy.

Gennem mange hundrede år har naturen tilpasset sig forholdene netop her - også længe før, nogen overhovedet tænkte på området som en nationalpark. Planter og organismer i Nationalpark Thy har det derfor godt med sandet jord, kalkrig jord og en god blanding af tørre og våde områder. Alt sammen vilkår, som vi ønsker at hjælpe på vej gennem vores forvaltning af naturen.

Rapporten er frit tilgængelig på vores hjemmeside her.

Se og lær mere om lav i vores Nationalpark-TV udsendelse her.

Lennarth Skov Espersen og Ulrik Søchting, fra HabitaVision har stået for undersøgelsen. Arbejdet er medfinansieret af 15. juni-fonden.