Ny analyse af landskabets udvikling i Nationalpark Thy fra 1790 til i dag

Nationalpark Thy har fået udarbejdet en omfattende landskabshistorisk GIS-analyse, så man nu med stor detaljegrad kan se, hvordan landskabet har udviklet sig indenfor nationalparkens område fra 1790 og frem til i dag. Med analysen bliver vi klogere på fortiden og bedre til at planlægge fremtiden.

Dyk dybere ned i naturens udvikling
Analysen er blevet til et ganske omfattende værk, der fylder næsten 100 A3-sider, som du frit kan downloade fra vores hjemmeside.  Her findes et væld af spændende informationer.

”Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at planlægge fremtiden” Simone Weil (1909-1943)

Vidste du fx 

• At der overhovedet ikke var skov i nationalparken i 1790? Det er løbende blevet plantet over de sidste 200 år og har i forlængelse heraf sået sig selv. I 1882-83 var under 1 % af nationalparkens areal dækket af skov. I dag er det cirka en tredjedel.
  
  
• Søer som fx Tvorup Hul, Possø, Vang Sø og Fredskilde har været mange gange større, end de er i dag. Men de er blevet drænet, fordi jorden skulle bruges til landbrug eller skovbrug. Nogle søer – som fx Stor Kjær og Sjørring sø - er helt forsvundet. 
  
  
• Naturligt har der kun været meget få vandløb på de sandede jorde i Thy, da dræningseffekten er så god. De dybtliggende kalklag danner sprækker, der dræner vandet væk. På kortet fra 1790 findes 40,3 km vandløb, og alle er mæanderne (snoede). Af de 40,3 km vandløb er i dag godt 4 km forsvundet med Vesterhavet.
    
• I dag findes der 383,6 km vandløb og grøfter i nationalparken. Altså er der gravet 10 gange så mange km grøfter for at dræne jorden i forhold til i 1790. Naturen vil hellere have naturlig vandstand med både våde og tørre områder.
  
  
• Udviklingen i klitterne afslører, at den naturlige dynamik nærmest er ikke-eksisterende i dag. I 1970 var der store åbne klitter med masser af blottet sand, der flyttede sig og hele tiden skabte ændringer og nye muligheder for den vilde natur. I dag er stort set alt tilgroet, og naturen derfor mere fastlåst.

Kysten ved Agger flytter sig i gennemsnit 4 m om året
En anden ting, som analysen viser, er kystudviklingen. Især ved Agger i den sydlige del af nationalparken er der sket en enorm udvikling. Her kan man ved at sammenligne kortene fra 1790 og frem til i dag se, at kysten gennemsnitligt har flyttet sig 4 m om året. Men de sidste mange år er der ikke sket nogen nævneværdig udvikling på grund af kystsikringen.

Agger Tange, som vi kender den i dag, ligger, hvor der oprindeligt var fjord. Og de oprindelige byer Øster og Vester Ålum samt Vester Agger lå, hvor der i dag er hav.

Vil du vide mere

Du kan frit downloade analysen i flere versioner fra vores hjemmeside. Nationalparken inddeles i analysen i 34 kortblad og med beskrivelser af hvert kortblad, får du et overblik over landskabets udvikling. Samtidig præsenteres seks forskellige historiske øjebliksbilleder.

Den landskabshistoriske GIS-analyse er udarbejdet af Niels Riis fra NaturRådgivningen.