Forskningsrapport om Ensianblåfuglen er offentliggjort

Nationalpark Thy er et af landets vigtigste levesteder for den sjældne sommerfugl Ensianblåfugl. Ny rapport fra Københavns Universitet slår fast, at der skal handles, hvis ensianblåfuglens fortsatte eksistens skal sikres.

Gang på gang kan man overraskes over naturens forunderlige verden. I naturen findes et utal af snedige tilpasningsstrategier, som har til formål at sikre den enkelte dyre- eller planteart en niche i kampen om overlevelse. De fleste kender nok historien om gøgen, der lægger sine æg i andre fugles reder. Herved narres værtsfuglen til at udføre det hårde arbejde med at ruge gøgens æg ud og opfostre den sultne gøgeunge.

En mindst lige så ejendommelig ”gøg” finder vi i sommerfuglenes verden. Det er Ensianblåfuglen, der ved hjælp af duftstoffer narrer stikmyrer til at opfostre og beskytte sommerfuglens larver, som var det deres eget afkom. Ensianblåfuglens strategi har imidlertid en svaghed. Den forudsætter nemlig tilstedeværelsen af både den relativt sjældne værtsplante Klokke-Ensian samt den rette stikmyreart.

Særligt afvanding og dræning af fugtige heder og klitter, som er voksesteder for Klokke-Ensian, har haft en negativ indflydelse på Ensianblåfuglen. Hertil kommer, at de tilbageværende levesteders kvalitet er blevet stærkt forringet. Ensianblåfuglens forekomster i Danmark er derfor gået kraftigt tilbage gennem de sidste 100 år. Samme kedelige udvikling er set mange andre steder i sommerfuglens øvrige europæiske udbredelsesområde.

Status er, at ensianblåfuglen har fået en trist plads på den danske rødliste, hvor den står anført som en sårbar art.

Forskning danner grundlag for naturforvaltningen

Nationalpark Thy samarbejder med universiteter og forskere om, at sikre et solidt vidensgrundlag for forvaltning af nationalparkens særlige naturværdier. Forskningsprojektet om Ensianblåfuglen er derfor støttet af Nationalparkfond Thy.

Resultaterne af projektet om Ensianblåfuglen er sammenfattet i en rapport fra Københavns Universitet. Rapporten gennemgår baggrundsviden om Ensianblåfuglens fascinerende levevis, samler op på relevant viden og erfaring fra andre lande, og med udgangspunkt i en kortlægning af artens udbredelse i Thy gives anbefalinger til naturforvaltningen med henblik på at sikre arten for fremtiden. Projektet har været ledet af biolog Andreas Kelager.

God naturforvaltning har sikret Ensianblåfuglens levesteder i Thy

De store statsejede klitheder i Thy, blev på et tidligt tidspunkt sikret som naturarealer. Naturstyrelsens efterfølgende pleje og naturforvaltning har bevirket, at Thy i dag er kendetegnet ved stadig at have relativt store områder med sammenhængende egnede levesteder for både Klokke-Ensian og Ensianblåfugl.

Status for Ensianblåfugl i Nationalpark Thy i dag er, at der er fem kendte bestande - to i den nordlige del og tre i den centrale del af nationalparken. Det er sandsynligt, at man ved yderligere eftersøgning kan finde nye ukendte bestande.

Et forsigtigt skøn er, at Nationalpark Thy huser 8-20% af landets tilbageværende bestande af Ensianblåfugl. Derfor har Nationalpark Thy og Naturstyrelsen et vigtigt ansvar for at standse tilbagegangen af denne art, og sikre artens levesteder for fremtiden.

Anbefalinger til bevarelsen af Ensianblåfugl i Nationalpark Thy

Rapporten angiver, at sikring af de fem kernebestande – eller populationer som de kaldes på fagsprog - er afgørende for bevarelsen af Ensianblåfugl i Nationalpark Thy. Fire af populationerne er relativt store, mens en enkelt vurderes særligt indsatskrævende.

Udover at sikre populationerne er det væsentligt at sikre, at der kan udveksles genetisk materiale mellem populationerne, da der ellers er risiko for indavl og dermed forringet levedygtighed.

Rapportens analyse viser også, at Nationalpark Thy rummer mange egnede levesteder for Ensianblåfugl (i alt ca 4.600 ha), men at især plantagerne danner barrierer mellem de for Ensianblåfuglen gode lokaliteter.

En hensigtsmæssig forvaltning for afgørende at forbedre levevilkårende for af arten forudsætter altså, at der ryddes væsentlige dele af klitplantagerne, så der etableres store sammenhængende områder med fugtig og tør klithede. Samtidig bør en mere naturlig hydrologi genetableres, da det sikrer dynamik og en varieret struktur på plantesamfundet. Ekstensiv afgræsning - gerne med forskellige planteædere – kan bidrage yderligere til at skabe dynamik og variation.

I forbindelse med gennemførelse af indsatser for Ensianblåfugl anbefaler universitet, at der afsættes midler til registreringsarbejde, således at effekten af indsatserne kan følges. Forud for en indsats om sikring af sammenhæng er det også væsentligt at få undersøgt, om der findes flere end de nu kendte populationer. Ved udvidet undersøgelse af artens udbredelse, vil det også kunne undersøges om den allerede gennemførte naturpleje har skabt nye levesteder for Ensianblåfugl.

Til gavn for andet end Ensianblåfuglen

Ifølge rapporten er både Ensianblåfuglen og Klokke-Ensian, det man kalder indikatorarter. Mens Klokke-Ensian er indikator for fugtige heder af høj kvalitet med stor bevaringsværdighed, indikerer Ensianblåfuglen tilstedeværelse af andre såkaldte habitatspecialister og rødlistede arter. En indsats for Ensianblåfuglen vil således også gavne naturen generelt. 

Derfor stemmer den anbefalede forvaltning til sikring af Ensianblåfuglen også godt overens med Nationalparkfondens ønsker til indsatsen for naturen generelt i området. Hovedindsatserne i den gældende Nationalparkplan er netop at sikre naturlig hydrologi, skabe større sammenhæng mellem de lysåbne klitheder, samt at løbende tilpasse naturforvaltningen ved at følge udviklingen gennem registrering af effekterne af indsatserne (såkaldt adaptiv naturforvaltning). Anbefalingerne i indeværende rapport vil så vidt muligt blive indtænkt i den igangværende naturindsats, og sekretariatet er allerede i dialog med en lodsejer omkring en indsats for den mest sårbare af de fem populationer af Ensianblåfugl.   

Samtidig gennemfører Naturstyrelsen Thy i disse år det EU-støttedeLIFE-naturprojekt "Sårbar Vestkystnatur" med indsatser, der forbedrer naturtilstanden på flere af de lysåbne klitnaturtyper, flere steder efter at have ryddet klitplantagearealer.

Fremover vil anbefalingerne i den omtalte rapport blive inddraget i forvaltningen af området, og i forbindelse med fremtidige indsatser forventes der, at blive iværksat yderligere undersøgelser for at sikre, at der tages hensyn til flere interesser end alene Ensianblåfuglen.

Anbefalinger til forvaltningsindsats

Overordnet set giver Andreas Kelager med kollegaer følgende anbefalinger til indsatser, der vil styrke Ensianblåfuglen i Nationalpark Thy i prioriteret rækkefølge. Taget direkte fra rapporten:

1. sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken
2. skabe bedre biologisk sammenhæng mellem de centralt beliggende populationer
3. skabe biologisk sammenhæng mellem de nordligt beliggende populationer
4. bedre kortlægning af Ensianblåfugl og dens værter i nationalparken
5. skabe biologisk sammenhæng mellem populationerne på langs af nationalparken

I forbindelse med alle indsatserne anbefaler universitet at der afsættes midler til registreringsarbejde, således at effekten af indsatserne kan følges.

Ifølge rapporten er optimal pleje for både de eksisterende populationer (kerneområder) og de egnede habitater en selvopretholdende forvaltning uden menneskelig indblanden; ekstensiv helårsafgræsning med en vegetationshøjde på 10-25 cm; gerne med forskellige planteædere – både vilde dyr og hårdføre husdyr; og naturlig hydrologi.

Dette vil skabe varieret habitat og understøtte en naturlig dynamik i området.