Moskursus og Moscamp

11-09-2014

Deltag i efterårets moskursus og moscamp. Tilbuddene er for alle – nybegyndere som erfarne.

Tørvemos

Biologisk Forening for Nordvestjylland og HabitatVision udbyder dette efterår moskursus og –camp i samarbejde med nationalparken. Tilbuddene er for alle – nybegyndere som erfarne.  

Underviserne på kurserne har flere års erfaring med bestemmelse af mosser, og de oparbejder i øjeblikket et særligt kendskab til mosserne i Nationalpark Thy gennem et projekt om kortlægning af mosserne i Nationalpark Thy. Projektet er støttet af 15. juni fonden og gennemføres af Habitatvision og biolog Rasmus Fuglsang Frederiksen.   

 

BFNs naturkurser arrangerer introduktionskursus til bestemmelse af mosser.

Vi ser på bladmossernes biologi og systematik, aktuel bestemmelseslitteratur, slægten Sphagnum og levermosser, og afslutter med at øve os i bestemme indsamlede arter.

Kurset starter den 25. sept. kl. 19 på VUC, Munkevej 9 i Thisted, og andet møde er den 1. oktober. Underviser er Erik Aude fra HabitatVision.

Prien er kun 180 kr for 6 lektioner og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Sabine Stosiek på Obfuscated Email

Se mere i kalenderen på http://bfn-nyt.dk/kalender/

 

Den 3.-5. okt.  afholdes Moscamp i Nationalpark Thy for alle med mulighed for at se arterne i deres naturlige voksested mm. Moscampen arrangeres af Biologisk Forening for Nordvestjylland i samarbejde med Nationalpark Thy og HabitatVision. Se mere på 

http://www.habitatvision.dk/nyheder/mosserne-i-nationalpark-thy/44-mosserne-i-nationalpark-thy og http://bfn-nyt.dk/kalender/

 

Se Nationalpark TV om mos