Indvielse på Agger Tange

19-09-2012
Nyhed Naturstyrelsen Generel information Udgivelser Borgere Journalister Uddannelsesinstitutioner Danmark Nationalparkforside NP-Thy Også vises på NST Thy

Nu er det snart ved at være tid til at indvie den nye service- og informations bygning på Agger Tange.

Agger Tange Færgehavn bliver et særligt stoppested på ruten. Det er stedet, hvor flere ruter samt land og vand mødes. Det er et sted, man husker – og vender tilbage til. Bygningen bliver et knudepunkt for friluftsliv. Her kommer faglig formidling, teknologi, natur, frilufs-liv og brugbarhed til at gå op i en højere enhed.

Om man kommer hertil i vandrestøvler, sandaler eller løbesko, på cykel, rulleskøjter eller el-scooter, i bil, bus eller kajak er underordnet. Det spontane og det planlagte kan her mødes på tværs af interesser. Her er tilgængeligt og åbent for alle – året rundt. Markant og bæredygtig arkitektur i harmoni med de rå omgivelser inviterer til fordybelse – eller til en tiltrængt pause langt væk fra det hele. Her mødes man af stilheden, naturens vildskab og menneskets trang til at tæmme den.

Indvielsen finder sted lørdag den 22. september kl.9.30

Programmet er som følger:

Formanden for nationalparkbestyrelsen Ejner Frøkjær byder velkommen og afslører bygningens navn.

Efterfølgende vil der blive holdt taler af

- Lene Kjelgaard Jensen, borgmester Thisted Kommune

- Lone Mark, bestyrelsesmedlem Nationalpark Thy

- Esben Broe, arkitekt

Herefter er der mulighed for at lære om tangens plante- og fugleliv, når medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening og Biologisk Forening for Nordvestjylland guider os rundt.

Under indvielsen vil der blive serveret en forfriskning.

Arrangementet forventes afsluttet kl.11, men du er selvfølgelig velkommen til at blive i området og nyde omgivelserne.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

Kort over Nationalpark Thy


Se Nationalpark TV