Send din favorit safari som et postkort
16-01-2012
Nyhed
Institution
Generel information
Borgere
Journalister
Danmark
Nationalparkforside
NP-Thy
Send din favorit safari til familie eller venner som et postkort.
Nationalpark Thy har i samarbejde med en række lokale virksomheder og organisationer lavet 16 forskellige safari oplevelser. Der er designet og trykt postkort/go-card til hver enkelt safari, som henviser til den nye webside
www.safari.nationalparkthy.dk
.
Formålet med initiativet er at synliggøre mulighederne for at komme på safari nationalparken. "Vi har valgt at synliggøre konceptet på en lidt anderledes måde - at lave postkort frem for en almindelig brochure - fordi vi tror, at det giver en større gennemslagskraft, og fordi konceptet indbyder til at have noget individuelt materiale til de enkelte safariudbydere" siger projektleder Bo Immersen.
Postkortene bliver præsenteret i den kommende weekend på feriemessen i København og i næste måned på messen i Herning.
Virksomhederne forpligter sig gennem samarbejdet til at deltage i fire korte kurser, som bl.a. gør dem i stand til at svare på gæsternes spørgsmål om nationalparken, og til at vide hvor man må og ikke må færdes i nationalparken.
Safari i Nationalpark Thy handler om at være aktiv i naturen. Fokus kan være på at tilegne sig viden om natur og dyr, eller på at bruge naturen som arena for personlige udfordringer fx på mountainbike, hesteryg eller ved at klatre i træer og lign. Deltageren bliver med andre ord taget i hånden og anbragt i situationer, hvor deltageren bruger egen krop (og sind) til at skabe oplevelsen. Safari oplevelsen kan vare fra få timer til flere dage.
Se safarioplevelserne
her
Eksempel på et postkort/go-card forside.