Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nationalpark Thy Klasseværelset

Nationalpark Thy Klasseværelset hjælper lærere med at flytte undervisningen ud i Nationalpark Thy. Det gør vi bl.a. ved at udvikle stedbundne undervisningsforløb og tilgængeliggøre dem i en undervisningsdatabase, arrangere lærerkurser og udvikle valgfaget "Junior Ranger" sammen med overbygningsskoler.

Nationalpark Thy Klasseværelset 2017-2019

Nationalpark Thy Klasseværelset er projektfinansieret og er i 2017-2019 medfinansieret af Friluftsrådet, der har givet midler til "udvikling af undervisningsforløb, undervisningskoncept omkring naturfotografering, lærerkurser, heldags- og flerdages programpakker til folkeskolen samt deltagelse i udvikling af nationalt Junior Ranger-koncept og lokal implementering mv."

Nationalpark Thy Klasseværelset startede i 2013 og er et samarbejde mellem Thisted Kommune, Nationalpark Thy, Naturstyrelsen Thy og Museum Thy. 

Teamet bag klasseværelset består aktuelt af:

  • Projektleder Bo Immersen, Nationalpark Thy, 2222 1662, 
  • Naturvejleder Søren Krag, Thisted Kommune, 4029 2983, 

 

Resultater og erfaringer i projektperioden 2014-2016

Visionen med projektet var, at skabe et skolesamarbejde i Thy, der var kendt for, at mange lærere jævnligt flytter undervisningen ud i naturen og nationalparken, fordi det giver merværdi i undervisningen, og fordi det er enkelt. Ved projektets afslutning er der lavet en opsamling af resultater og erfaringer, som kan danne grundlag for prioriteringer af fremtidige tiltag.

Tv udsendelse om at flytte undervisningen ud i Nationalpark Thy.

Tilmeld dig Nationalpark Thy Nyhedsbrevet

* indicates required