Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Frontmedarbejder

En frontmedarbejder arbejder typisk på overnatningssteder, restauranter m.v., men også hos slagteren, fiskehandleren og købmanden samt øvrige specialbutikker. Frontmedarbejdere kan vejlede gæsterne i basisinformation omkring nationalparken, udpege udvalgte seværdigheder, komme med personlige anbefalinger og videreformidle hvor gæsterne kan få mere information. Detaljegraden af informationerne vil variere, da gæster typisk vil kunne forvente mere af frontmedarbejdere i turismevirksomheder end frontmedarbejdere i fx supermarkeder.

Nationalpark Thy vil gerne hjælpe frontmedarbejdere med at få mere viden om nationalparken. Derfor tilbyder vi kurser, videomateriale og lignende, som kan findes her på siden.

Anbefaling

Nationalparken anbefaler frontmedarbejdere at deltage i basiskursus 1: Intro til Nationalpark Thy og basiskursus 2: Færdsel i Nationalpark Thy. Se i kalenderen ved siden af, hvornår læringstilbuddene udbydes næste gang, og læs om kurserne under afholdte kurser. Vi har januar 2018 optaget basiskursus 1: Intro til Nationalpark Thy. Se de fire afsnit her: Hvorfor Nationalpark ThyNaturenLandskabets udviklingKulturhistorien.

Derudover anbefaler vi følgende materialer:

  • Nationalpark TV. Se programmer med gode historier fra Nationalpark Thy på Nationalpark TV.
  • Nationalparkens udgivelser. Find aktuel og historiske viden i nationalparkens udgivelser
  • Oversigtskort med markering af udvalgte besøgssteder i Nationalpark Thy.

Vi vil hjælpe frontmedarbejdere med

Frontmedarbejderen har viden om:

  • Hvorfor vi har nationalparker i DK og i Thy - Den danske model for nationalparker med mange formål, og nogle af de konflikter dette kan indebære.
  • Hvad godt værtskab betyder for gæstens oplevelse.
  • Hvor de skal henvende sig for at få mere viden.

Frontmedarbejderen skal have færdigheder til at:

  • Udpege Nationalpark Thy og nationalparkens grænser på et kort.
  • Kunne fortælle, hvad der er det helt særlige ved Nationalpark Thy.
  • Udpege mindst seks besøgssteder på et kort og fortælle, hvad der er karakteristisk ved stederne (De tre Trædesten: Lodbjerg Fyr, Hanstholm Fyr og det kommende nationalparkcenter i Vorupør samt mindst tre Formidlingspunkter i nærheden af deres arbejdsplads).
  • Henvise gæster til publikationer/medier, hvor de kan finde yderligere information om NP Thy; bl.a. nationalparkens besøgshuse, Nationalpark TV, Nationalpark Thys app, webside og facebooksider.
  • Give anbefalinger til oplevelser i nationalparken – helst på baggrund af personlige oplevelser på forskellige årstider.
  • Udøve godt værtskab.

Frontmedarbejderne udvikler holdninger:

  • Som gør dem til ambassadører for Nationalpark Thy, og ser sig selv som en vigtig aktør i nationalparken.
  • Til hvad god kundeservice og -oplevelse er.

Bliv partner med Nationalpark Thy

Du kan blive partner med Nationalpark Thy, og drage fordel af nationalparkens brand og logo samtidig med, at du , leverer produkter og ydelser af en høj kvalitet og med en klar forbindelse til Nationalpark Thy.