Klitmøller

Kalkrev i havbunden skaber unikke bølger ved Klitmøller. Hvor bølgerne rammer kysten, begynder et lige så enestående landskab: Den nordatlantiske klithede i Nationalpark Thy

Thys metropol

Klitmøller har sit navn fra de vandmøller, der engang lå langs åen. Her forarbejdedes det korn, der udskibedes til Norge sammen med kød, smør, uld og klæde. Fra Klitmøller og andre lokaliteter ved vestkysten var der nemlig fra 1500-/1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet en betydelig skudehandel med Norge. Transporten foregik med de såkaldte sandskuder, der var fladbundede træskibe. De var konstrueret, så de kunne komme helt ind til stranden og trækkes op i sandet.

Fra Norge var der mulighed for at hjemtage tømmer og jern, der var en mangelvare i Thy, men også mere luksusprægede ting var med i sandskuderne. Det fortælles, at nogle af beboerne i Klitmøller bar smukke klædedragter med silke og kniplinger. Der var bjørneskindsmuffer, silketørklæder og endda parykker efter tidens højeste mode. Disse ting var ikke just hvermandseje i Thy på den tid. Og skudehandelen betød, at der i Klitmøller var et rigt samfund, der økonomisk og handelsmæssigt overgik købstaden Thisted.

Fiskeri

Skudehandelens ophør var først og fremmest forårsaget af en naturkatastrofe. I november 1825 brød Vesterhavet gennem Aggertangen, og derved blev det muligt at sejle fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Da det var mere optimalt at anløbe en havn i forholdsvis rolige vande end at lægge til ved den lunefulde Vestkyst, flyttedes udskibningen hurtigt til Thisted, og handelen fra vestkysten ebbede ud.

Efter skudehandelens ophør fik fiskeriet stor betydning for Klitmøllers beboere. Fiskerbådene blev trukket op på stranden øst for Ørhage, og fangsten blev forarbejdet i husene på Landingspladsen. Da Hanstholm Havn blev indviet i 1967, flyttede en stor del af fiskeriet dertil. Dog er der stadig fritidsfiskere, som sejler ud fra Klitmøller. Ved landingspladsen ligger de karakteristiske redskabsskure som et levn fra kystfiskeriet.

Foreningsvejen kaldes Klitmøllers strandpromenade langs landingspladsen.

Surfing i Cold Hawaii

I dag er det surferne, der i høj grad bruger stranden og Landingspladsen. Gode vind- og strømforhold har givet området navnet »Cold Hawaii«, og byen får besøg af surfere fra mange lande. Stemningen i Klitmøller er på den måde et karakteristisk mix af det lokale og det oversøiske – ligesom i skudehandelens storhedstid.

Ny arkitektur præger også Landingspladsen i Klitmøller, og man har med støtte fra Realdania forsøgt at understrege stedets unikke potentiale for et aktivt kystliv. Hummerhuset rummer faciliteter for surfere og biologer, mens strandpromenaden, kaldet »Foreningsvejen«, giver forbedrede adgangsforhold for kørestolsbrugere og barnevogne og binder kyst og by sammen.

Omkranset af vild natur

Klitmøller er omkredset af Nationalpark Thy og stor natur. Mod nord breder Hanstholm Vildtreservat sig. Med sine 3900 hektarer er det den største samlede klithede i Danmark. Vildtreservatet har adgangsbegrænsninger. Den centrale del er forbeholdt naturen og har adgangsforbud året rundt. Øst for Kystvejen er der adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli. Mellem Kystvejen og Vesterhavet må du færdes til fods året rundt. Hunde må ikke medtages i vildtreservatet.

Går du øst på, kan du følge Foreningsstien ud i klitheden langs Klitmøller Å. Fortsætter du lidt længere end ruten, kommer du helt til Vandet Sø – en af nationalparkens største karstsøer.

Syd for Klimøller ligger Vangså Klithede, hvor man virkelig kan opleve sandflugtslandskabet med parabelformede klitter og store afblæsningsflader. Her lever mange sjældne planter som plettet gøgeurt og alle tre danske arter af den insektædende soldug.

Thisted Kommune gennemførte i 2018-20 et vandløbsprojekt af Klitmøller Å, hvor åen blev genslynget. Det giver havørrederne mulighed for igen at gyde i åen. Foreningsstien går langs åen ud af Klitmøller.

Google Maps