Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Egebaksande og Sjørring Sø

Egebaksande og Rosvang

På turen gennem den nordlige del af Nationalpark Thy passerer man blandt andet de to store søer Nors Sø (23) og Vandet Sø (22). Syd for disse lå engang Sjørring Sø. Den 850 hektar store og op til 8 km lange sø strakte sig mellem landsbyerne Tvorup, Jannerup, Hundborg og Sjørring. I dag er søen omdannet til grønne marker, men gården Egebaksande i kanten af Tvorup Klitplantage er et synligt levn fra det enorme entreprenørarbejde, der førte til tørlægningen.

Kaptajn Chr. Jagd var oprindeligt gået ind i projektet som entreprenør uden interesse i at drive landbrug, men da det viste sig vanskeligt at få jorden afsat, måtte han selv drive jorden. Da der var tale om ny jord, manglede der gårde, men også det var der råd for. I 1862 opførte Jagd gården Egebaksande, hvor han flyttede ind og derfra styrede driften af de 850 hektar landbrugsjord. Også den store gård Rosvang blev i de efterfølgende år bygget og inddraget i driften. På Rosvangs mejeri forarbejdedes mælken fra kreaturerne, som gik på de frugtbare græsningsarealer på den udtørrede søbund.

Hele dette store kompleks af jord, bygninger og kanalsystemer var hovedsagelig anlagt for lånt kapital, og da Jagd ikke længere kunne få projektet finansieret, blev hele ejendommen i 1865 delt mellem Jagd og kreditorerne, og Jagd rejste fra egnen.

Rosvang og Egebaksande har siden været blandt de største gårde i Thy. Moderne landbrugsstrukturer har imidlertid medført opkøb af jorden, og Egebakssande står i dag ubeboet. Gården har et særegent og storladent udtryk, der tydeligt vidner om de ambitioner og den virkelyst, der prægede tiden omkring 1860.

17_kch_b_Egebaksande.jpg

Landvinding

Sideløbende med sandflugtsbekæmpelsen og anlæggelsen af klitheder og klitplantager foregik der også en anden type landindvinding i Thy. I 1858- 1862 blev der således iværksat en storstilet og vellykket udtørring af Sjørring Sø. Det var kaptajn og folketingsmand Chr. Jagd, der stod bag arbejderne. Jagd kom til Thy i 1857. Her mødte han lodsejerne omkring Sjørring Sø, og de indgik i et samarbejde om udtørringen. Jordarbejdet var det hidtil største ved en dansk søudtørring. Mens gravearbejderne stod på i løbet af 1859, var der mindst et par hundrede mand fast beskæftiget. I 1862 kunne dyrkningen af søarealet begynde.

Fuglene i den udtørrede Sjørring Sø

Når kornet er høstet i august-september måned, kan man opleve tusindvis af gæs, som søger føde på stubmarkerne. Det er fugle, som på vej fra yngleområderne længere nordpå tanker op inden den videre færd til vinterkvarteret. Når gåseinvasionen er på sit højeste, kan man tælle 5-10.000 grågæs, 5-10.000 kortnæbbede gæs og op til 1.000 sædgæs. Efter dagens fouragering trækker gæssene lange kiler på aftenhimlen, når de søger nattesæde i Hanstholm Vildtreservat og i Ålvand Klithede. I milde vintre genlyder luften omkring Egebaksande af sang fra mange hundrede sangsvaner.