Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

undefined

Naturen i Nationalpark Thy

Nationalpark Thy er Danmark største vildmark. Her slår bølgerne fra Vesterhavet ind mod strandene, hvorfra vinden fører sandkornene op i de høje klitter. Bag dem åbner landskabet sig som klitheder og søer med klart vand. Og endnu længere inde i landet ligger de store, sammenhængende skovområder, som både kan være mørke og ufremkommelige.

Det er et område, der er kendetegnet ved at være forholdsvist øde, og det skaber rammen for nogle af landets mest enestående naturtyper, hvor af nogle også er sjældne i en international målestok.

Soldug-EsbenPedersen-b

Klitterne

Nationalpark Thy indeholder en stor del af landets samlede klitareal. Klitlandskabet er dynamisk og kan indeholde stor variation selv inden for små afstande. Klitvegetationen er påvirket af fysiske forhold, såsom graden af sandtilførsel, kalkindhold, næringsstof, klitskråningernes orientering og afstanden til grundvandspejlet.

Forskellige klittyper er repræsenteret i Nationalpark Thy. Her er forstrande med begyndende klitdannelse og de hvide klitter, der er karakteriseret ved fortsat sandfygning, til de mere stabile klitformer i form af den kalkrige og frodige grønne klit og den grå klit med det permanente dække af lav og dværgbuske.

Klitheden

Klitheden er karakteriseret ved en sammenhængende vegetation af dværgbuske. Klitheden er en mosaik af tørre områder med store klitformationer domineret af revling og hedelyng samt afblæsningsflader med midlertidige søer og våde klitlavninger, hvor klokkelyng, mosepors og mosebølle dominerer. Men klitlavninger giver også livsrum til nogle af de mest sjældne arter, for eksempel klokkeensian og ensian-blåfugl.

De største klitheder i nationalparken er Hanstholm VildtreservatVangså Klithede og Ålvand Klithede samt klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg. Her er der store bestande af krondyr, odder og hugorm, og her yngler en række sjældne fugle som trane og tinksmed.

Søerne i nationalparken

Der er mere end 200 store og små søer i Nationalpark Thy. Mange af dem hører til blandt de reneste i søer i Danmark og er levested for mange sjældne planter. Mange af klitsøerne er såkaldte lobeliesøer. Det er næringsfattige, klarvandede søer med sandbund. Her vokser karakterplanten tvepibet lobelie og ofte andre grundskudsplanter som brasenføde, strandbo og pilledrager.

Nationalpark Thy rummer også de store karstsøer Vandet Sø og Nors Sø. De er de eneste steder i Danmark, hvor liden najade vokser.

I den sydlige del af nationalparken ligger Ørum Sø og den brakvandede Flade Sø. Begge søer var tidligere en del af Krik Vig. De er meget lavvandede og forholdsvist næringsrige.

Kalkskrænter

Undergrundens højtliggende lag af kalk kommer mange steder til syne i gamle havskrænter fra stenalderen. De rummer en særpræget flora, som er meget forskellig fra klitheder og plantager.

Her vokser for eksempel hvidgrå draba, arter af ensian, bakkefnokurt og ikke mindst klitøjentrøst, som på verdensplan kun findes i Nordjylland.

Klitplantagerne

De første forsøg på at plante træer i det vestlige Thy fandt sted i 1816-20. Det mislykkedes, men omkring midten af århundredet fandt plantørerne frem til metoder og udenlandske træarter som bjergfyr, der kunne vokse i det sandede, salte og blæsende klima.

Siden er mange andre arter af nåletræer fra fjerne egne blevet plantet mellem bjergfyrene. Og det er nu en af nationalparkens målsætninger at skabe mere artsrige skove med hjemmehørende, løvfældende træer og en mere naturlig vandstand.

Naturpleje

Naturen i de danske klitheder er sårbar. De største trusler er tilgroning af invasive arter af især nåletræer og rynket rose. Også tidligere tiders dræning samt tilførsel af kvælstof fra luften påvirker klitheden negativt.

For at fremme den oprindelige klitvegetation bliver visse dele afgræsset. Og fra tid til anden bliver der lavet målrettet rydning eller afbrænding af vegetationen. Græsningen foregår blandt andet med husdyr, men også en voksende bestand af kronvildt er med til at sikre klithederne i Nationalpark Thy.

Den naturlige vandstand i de åbne klitlandskaber vil løbende blive genskabt ved at afvikle dræn og grøfter. På samme måde er det en målsætning, at skovdriften skal blive mere naturnær, hvilket på langt sigt skal sikre stabile, artsrige og rekreativt værdifulde skove.