Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Klokkelyng

undefined

Latin: Erica tetralix

Kendetegn

Klokkelyng er en gråliggrøn 10 – 25 cm høj stedsegrøn dværgbusk. Den er dunhåret og kirtelhåret,  med slanke, nedliggende og rodslående stængler med opstigende grene, som bærer kransstillede, smalle, nåleformede blade, hvis rand er beklædt med stive kirtelhår.

De fem til ni mm lange rosenrøde blomster sidder i korte hængende klaser i toppen af grenene. Kronen er krukkeformet med en snæver munding, omgivet af fire små, tilbagebøjede flige.

Bægerbladene er kirtelhårede og kapslen håret. Den visne krone bliver siddende længe efter blomstringen og omslutter kapslen.

Variation

Det er ikke ualmindeligt at finde klokkelyng med hvide blomster i Nationalpark Thy.

Forveksling

Klokkelyng kan ikke forveksles med andre lyngarter eller planter i nationalparken.

Biologi og levested

Klokkelyng er en vestlig, atlantisk art, som ynder fugtig, kalkfattig tørve- eller sandbund. Planten kan tåle, at jorden er vanddækket og kan i hedemosernes randzone dominere og danne egentlig klokkelynghede. 

Klokkelyng danner store mængder af meget små frø, som spredes med vinden. Blomsterne bestøves af langsnablede insekter, der suger honning fra kronens bund. Besøgende insekter støder først hovedet mod støvfanget i blomstens munding og derefter mod støvknapperne. Herved rystes støvet ud af støvknapperne ned på insektet. Når insektet besøger næste klokkelyng-blomst, vil dette støv blive afsat på støvfanget.

Ofte ser man huller i de små blomster. Her har kortsnablede insekter gnavet hul i kronen for at komme ind til nektaren. Når det sker, bliver blomsten ikke bestøvet.

Regeneration af klokkelyng kan ske ved, at nedliggende grene slår rod. I lighed med hedelyng har planten også en stor frøbank af små, langlivede frø. Afbrænding kan forynge vegetationen, da den villigt skyder igen fra rødderne eller basis af stammen. Frøene spirer også villigt efter forstyrrelser af tørvelaget, for eksempel efter brand eller tørveskrælning.

Nationalpark Thy

Der findes veludviklede klokkelyngheder mange steder i Nationalpark Thy. 

Klokkelyng blomstrer fra juli til september. Som hovedregler mindst to-tre uger inden hedelyng.

Da blomsterne sidder tilbage som brune klokker hen over vinteren, kan planten findes på den våde del af klithederne hele året.

High5 Nature er en liste med arter og naturlige fænomener, som i særlig grad kendetegner Nationalpark Thy. 

High5 Nature er delt op i fem kategorier, som hver rummer fem arter eller fænomener: Big5, Flying5, Small5, Flowering5 og Geo5.

undefined

Her kan du se klokkelyng

Kokkærvand Hede, Tved Klitplantage. P-plads ved Tved Kirke.

(GPS 57.052526, 8.678713)

Vangså Hede. P-plads ved Kystvejen.

(GPS 56.994444, 8.452989)

Lyngby Hede. P-plads ved Lodbjerg Fyr.

(GPS 56.823487, 8.263507)