Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Digital fortælling

Download en fortælling til din telefon eller mp3-afspiller - om spøgelser, en signalmast og en hemmelig begravelse.

Den 15 årige Tobias er på research til sin nye bog, som handler om uforløste sjæle. Han tager til Stenbjerg Landingsplads, hvor han har hørt, at der vandrer en del uforløste sjæle rundt. Han tager på "Vandring i blandt".

Du kan komme med på denne vandring. Men tør du?

"Jeg synes, det er en spændende historie med sjove indslag. Den er fortalt på en anderledes måde, hvor man følger personerne, og hvordan de har det med oplevelserne, uden at de siger noget konkret. Samtidig får man også lidt viden om Stenbjergs historie. Jeg synes, det er en god måde at kombinere fakta og fiktion på."

Celine Schäffer, 15 år

"Vandring i blandt" er en dramatiseret fortælling, hvor virkelighed og fantasi blandes. Du kan downloade den til din mp3 afspiller eller lignende. Med filen på din telefon er du klar til vandringen.

Sådan gør du

  1. Download fortællingen til en mp3 afspiller her. Vælg mellem: Download en mp3-fil, en zip-fil eller hør historien her 
  2. Print et kort ud
  3. Tag på research med Tobias på Stenbjerg Landingsplads, mens du afspiller fortællingen og følger ham i landskabet efter kortet
  4. Fortsæt din research her på siden

Hvad er det med Niels Peter og signalmasten?

Tror du på spøgelser?

Flyverbegravelse i Stenbjerg - med forbuden krans

Om forfatteren og folkene bag fortællingen

Fortællingen er et led i et udviklingsprojekt, som VisitNordjylland og Netværk Limfjorden gennemfører, der handler om at tilbyde voksne og børn i Limfjordslandet nye former for Limfjordsfortællinger. Et delelement i projektet er at tilbyde dramatiserede, digitale Limfjordsfortællinger til børn og voksne i samarbejde med Teater Katapult i Århus. Fortællingen ved Stenbjerg Landingsplads er blevet til med hjælp fra Museet for Thy og Vester Hanherred.

Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.