Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Cykeltur

cykler_stenbjerg

Cykelture

Der et udbredt netværk er cykelstier og småveje, som fører gennem nationalparkens varierede landskab. Fra cyklen kan du både opleve stille skove, åbne heder og hyggelige landsbyer.

Cykelruter

Nationalparkens enorme, uspolerede areal inviterer lige frem til cykelture. Og uanset om der er tale om en cykelferie eller en kortere tur på en halv eller hel dag, så er cykelsadlen et fremragende sted at opleve landskabet og komme tæt på naturen fra.

Vestkyststiens cykelrute, som er identisk med National Cykelrute nr. 1, løber tæt ved det vindblæste Vesterhav. Den starter ved Agger Færgehavn og fortsætter mere end 100 kilometer mod nord forbi Bulbjerg.

Klitplantagernes små grusveje er ideelle til en romantisk tur rundt om en af søerne, hvor man både kan cykle ude i det åbne landskab eller mere køligt i nåletræernes fugtige skygge. Og ude på de asfalterede veje kan hele familien holde både balancen og få samling på tropperne. På vejen kan man gøre holdt i klithederne, hvor der i lyngen fra juli til september vokser masser af bær – lige til at plukke og spise.

Cykling på ruterne foregår på eget ansvar, og man skal være opmærksom på både vandrere og de uforudsete forhindringer, som det vilde landskab kan byde på.

Gode steder at cykle:

Vestkyststiens cykelrute (National cykelrute nr. 1)

Områderne ved Flade Sø, Ørum Sø og Vandet Sø

Husk, at det er tilladt at cykle på alle stier og skovveje i nationalparken, men ikke inde i skovbunden eller på klitterne.

Mountainbike

Sammen med lokale mountainbikere har Naturstyrelsen anlagt to mountainbikeruter i Tvorup Klitplantage. Bikerne har haft kort med rundt i skoven og har derefter indtegnet de bedste ruter.

Ruterne er markeret med røde pæle og piktogrammer og pile. Den ene kræver hverken rutine eller særligt udstyr, mens den anden er mere krævende og byder på barske udfordringer rundt i terrænet. Hvis man vil have en tur med vekslende sværhedsgrader, kan man køre ruterne i sammenhæng.

Ruterne følger små snørklede skovveje og grønne spor. Cykling på ruterne foregår på eget ansvar, og man skal være opmærksom på både vandrere og de uforudsete forhindringer, som naturen kan byde på.

Mountainbikeruter i nationalparken:

  • Ruten i Vandet Plantage, som udgår fra P-pladsen på Hjardalvej, er på 10 kilometer og er meget teknisk krævende. Følg de grønne mærker på træerne rundt

 

Se alle cykel- og mountainbikeruter på Udinaturen.dk

cykler_stenbjerg

Nye cykelruter klar til turister – og lokale cyklister

Kan små sandkorn drive landsbyer på flugt? Hvor lever odderen? På hvilke områder slår Thys kirker rekorder?

Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på, hvis du cykler ad de to nye cykelruter med udgangspunkt i Nr. Vorupør og Agger. Ruterne er hver på 42 kilometer, og de fortæller historier og viser vej til naturoplevelser.

Cykelrute med udgangspunkt i Nr. Vorupør

Dyrenes paradis (dansk)

Dyrenes Paradis (engelsk)

Dyrenes Paradis (tysk)

Cykelrute med udgangspunkt i Agger

Oplev naturens kræfter (dansk)

Oplev naturens kræfter (engelsk)

Oplev naturens kræfter (tysk)

 


Køb guidebog

Køb guidebogen "På sporet af Nationalpark Thy" - en cykel- og vandreguide til Nationalpark Thy. Se også det reviderede cykelkort fra juli 2015

Brug nationalparkens gratis app til at finde vej til interessepunkter. 

Læs mere om app'en