Ny rapport om markfirben i Nationalpark Thy sætter fokus på forbedrede levevilkår

25-01-2018

"Man sir' at efter stormens pisken, kommer solen frem. Men det hjælper sjældent dem, der er blevet våde"

Men her i nationalparken giver en kraftig blæst, som den vi havde i går, faktisk bedre levevilkår for mange af vores dyr.

Markfirbenet kan kendes på sin grønne farve i parringssæsonen

Der er netop lavet en rapport over markfirbenenes (Lacerta agilis) ve og vel i Nationalpark Thy. Gruppen af markfirben i Thy betragtes nemlig som en af de vigtigste bestande i Danmark. Vi har altså et særligt ansvar for at passe godt på dem.

Konklusionen i denne rapport er, at den begrænsende faktor for markfirben er mængden af tørre, bare områder med sand. Jo flere områder med sand, jo flere markfirben. Heldigvis viser rapporten også, at markfirben generelt trives godt i Thy.  Men de har det altså bedst ude i de yderste klitrækker, hvor der er masser af blottet sand. 

Vi er blevet for dygtige til at stoppe sandflugten
Førhen har der været meget mere blottet sand og dermed mange flere markfirben. I dag er vi blevet dygtige til at stoppe sandflugten og i det hele taget kontrollere naturens kræfter.

Så vi mangler dynamik i naturen - her gør det ikke noget, at blæsten skubber sandet rundt, og de store kronhjorte tramper rundt og laver huller i jorden. På luftfotos af området lige syd for Lyngby, taget med 63 års mellemrum kan man se,  at andelen af blottet sand er langt mindre i dag, end den var for 63 år siden. Allerede dengang stoppede man sandflugten, men der voksede ikke så meget marhalm mm. på klitterne, som der gør i dag. 

Sandområder er helt afgørende for artens overlevelse
Når solens stråler begynder at blive varmere og hyppigere, vågner hannerne og skifter til deres smukke grønne parringsdragt. Tålmodigt sidder de i det lune sand og modner deres sæd og venter på, at hunnerne vågner af deres skønhedssøvn.

Efter parring solbader hunnerne på sandet. Her modner hun æggene. Solbadningen er altså afgørende for næste generation. På et tidspunkt graver hun æglægningshuller i bart og forholdsvist tørt sand, hvor hun forsigtigt lægger æggene. Æggene skal nu lægge i sandet og modne og sidenhen klække. Så på mange måder er markfirbenets engelske navn mere retvisende. Her hedder den nemlig Sand Lizard - altså sandfirben.

Mange er på jagt efter markfirbenet
Markfirben er et yndet måltid for mange af nationalparkens beboere som fx fugle og ræve. Man mener, at katte betragter markfirbenet som en særlig lækker mundfuld, fordi tætheden af markfirben ofte er lavere i nærheden af huse og landsbyer. Sjovt nok gælder dette ikke for Thy. Måske fordi markfirbenet er så vigtig en fødekilde for mange af vores andre fugle og dyr.

Men den største trussel for markfirbenet er altså manglen på bare sandområder og de tilgroede klitter. Det hvide sand er livsnødvendigt for markfirbenet.  Derfor takker vi stormen for at lave ballade at ruske op i marhalm og sand.

Læs mere om markfirbenet her  og læs hele rapporten om markfirben her