Fotokonkurrence markerer nationalparkdagen den 24. maj.

17-05-2018

Hvert år den 24. maj fejrer nationalparker og naturparker i hele Europa den fantastiske natur, som tilhører os alle sammen.

Det er organisationen Europarc Federation, der står bag fejringen, og i år er temaet ”Kulturarv – det er i vores natur”. I Thy markerer vi nationalparkdagen med en fotokonkurrence for skoleklasser og elever, som slutter den 24. maj.

Målet med konkurrencen er at inspirere børn og unge til at komme mere ud i naturen og få øjnene op for, at der er mange forskellige måder at se naturen på. Ved at bruge foto med mobiltelefoner, kan alle elever typisk være med. Man skal ikke have nogle særlige forudsætninger for at være med i konkurrencen, som dermed kan afvikles med nogenlunde samme præmisser for alle. Derudover er det et mål, at eleverne kommer ud og oplever den karakteristiske natur i Nationalpark Thy.

Eva og Kristian fra Kulturrummet har sammen med Nationalpark Thy Klasseværelset lavet tre undervisningsforløb, som lærere kan anvende i forbindelse med elevernes undervisning og deltagelse i fotokonkurrencen.  

 

 

Yderligere oplysninger: 

Projektleder Bo Immersen, 7254 1505 /